Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024
Børnehuset Træet
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4. Pædagogiske læringsmiljøer
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2025
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7. Børn i udsatte positioner
8. Overgange
9. Lokalsamfundet
10. Evalueringskultur (dokumentation)
10.1 Gennemførelse af evaluering Foråret 2025
1. Indledning
I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud.
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
• Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
• At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det, der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer.
• Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
• Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil.
• Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
• At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
• At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
• At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
• At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
• At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
Træet er en integreret institution med 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper fordelt på to matrikler beliggende i Rødovre midt.
Træets pædagogik tager udgangspunkt i, at barnet er kompetent, ressourcestærk/-fyldt, nysgerrig og interesseret. Det betyder at den voksne rolle er at støtte, deltage, opfordre, guide mv.
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
I Træet har vi valgt at arbejde med rummet som medspiller, altså hvordan indretning, tilgængelighed m.v. har betydning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dette betyder i praksis, at det fysiske læringsmiljø løbende bliver taget op til overvejelse af det pædagogiske personale – både stuens personale, men også husets øvrige personale.
Det psykiske læringsmiljø påvirkes af hvilke børn og familier, der har sin daglige gang i huset, men til alle tider stræber vi i fællesskab efter, at Træet er et rart og trygt sted at være for ALLE.
Vi skal fremadrettet tale mere ind i, hvordan det æstetiske læringsmiljø påvirker barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Træets læringsmiljøer er kendetegnet ved, at ALLE har medansvar for læringsmiljøerne. Eks. Er garderoberne både forældre, barnet selv og personalet fælles ansvarlige for, at indholdet er tilgængeligt, ikke tilgængeligt, hvad der er hvor, hvor meget der er mv.
Træet tilbyder legetøj og krea materialer, der i deres oprindelse kunne være tiltænkt en anden funktion. Eksempelvis har vi en kasse med mindre papkasser fra te, chokolade mm, som barnet kan bygge med. Vi har ispinde, som kan stables, være hegn, ligge på række og meget mere.
Vokseninitierede aktiviteter i sammenhæng med børneinitierede aktiviteter i Træet kan bl.a. ses i planlægningen af aktiviteter og projekter. Vi planlægger et tema, som vi arbejder ud fra, hvor vi inddrager flere af de 6 læreplanstemaer samt flere af punkterne fra blomstens midte (se næste side) som leg, læring, børne-fællesskaber mv. Vi arbejder med børnene i mindre grupper f.eks. aldersrelateret. Vokseninitierede aktiviteter kan også ses hos det pædagogiske personale, der følger barnets spor og interesser, og støtter op om disse. Observerer vi f.eks. en gruppe børn, der leder efter insekter på legepladsen, så kigger vi på muligheden for at støtte op; kan vi sætte et forløb i gang, skal vi lave et insekthotel, eller male sten så de bliver insekter, el. lign.
3.1. Børnesyn
Børn skal stimuleres og udforsker gennem fantasi og kreativitet, værkstedsarbejde, leg og forskning, sang, musik, drama, bevægelse m.fl. for at opretholde og udvikle evnen til at forundres, evnen til at se, evnen til at trænge ind i ting og tilegne sig dem, reflektere over dem og kunne tage stilling til.
(Ann Elisabeth Knudsen, uddrag fra bogen: Udvikling af barnets hjerne 0 til 18 år)
Ovenstående afspejler Træets børnesyn. På denne baggrund planlægger vi vokseninitierede aktiviteter, samtidig med at børnesynet afspejler vores tilgang til barnets selvinitierede aktiviteter, og det giver den voksne en retning for, hvordan den voksne kan støtte barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
3.2. Dannelse og børneperspektivet
Demokrati: hvordan bliver børnenes stemmer hørt?
F. eks. stemme om hvilken bog der er ugens bog af 4 mulige. Alle bøger læses, men rækkefølgen af bøgerne stemmer børnene om. Alles stemmer høres, men demokratiet har talt. Din stemme har værdi. Din stemme bliver hørt. Din stemme kan være afgørende. Styrkelse af selvværd. Træffe valg.
Stille aktiviteter til rådighed, så børnene har mulighed for at vælge. Videreudvikle et koncept, der er startet som en leg hos nogle børn.
3.3. Leg
Legen har værdi i sig selv, og er grundlæggende for børnenes sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer fantasi og sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.
3.4. Læring
Læring skal forstås bredt. Læring sker fx gennem leg, relationer, vokseninitierede aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
3.5. Børnefælleskaber
Al leg og dannelse sker i børnefællesskaber. Det pædagogiske personale rammesætter disse og har ansvaret for, at rammerne tilpasses så leg og dannelse får bedst mulige betingelser i børnefællesskaber. Alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet. Børnene skal opleve at blive respekteret og lyttet til i relationer og venskaber til/med hinanden. Personalet har også en vigtig opgave i at støtte op om meningsfulde fællesskaber og relationer hos børn, der selv finder hinanden. Vi arbejder på at alle børn er en ven og alle børn har en ven.
4. Pædagogiske læringsmiljøer
Træet har mange hverdagsrutiner, som udspiller sig i pædagogiske læringsmiljøer. F.eks. legeplads, stuer, gangarealer, fællesrum, puderum, måltidet, samling m.v.
F.eks. kan nævnes hvordan vi ser en god aflevering om morgenen.
Det er vigtigt for barnet at aflevering i Træet foregår på en rolig og god måde. Barnet har mulighed for at vinke i vindfanget, eller ved lågen, men de fleste børn har det bedst med at blive afleveret til en voksen på stuen. De voksne er tilgængelige i tidsrummet kl. 7-9.30 til at tage imod barnet, derfor anbefaler vi, at bar-net bliver afleveret i dette tidsrum, dog inden 9 i vuggestuen. Barnet må gerne blive ked af det, alle følelser er okay, og skal rummes, og det lille barn kan føle sorg over, at det skal skilles fra sin mor og/eller far. Barnet skal mødes i sine følelser, og blive hjulpet og guidet til at rumme disse. Barnet lærer på et tidspunkt, at det bliver hentet igen, og det oplever, at Træet er et trygt og spændende sted.
Hvis barnet bliver ked af det, vil en voksen være ved barnet. Nogle børn vil gerne sidde på skødet, andre vil gerne stå lidt for sig selv. Begge dele er i orden. Vi holder øje med dem og er tilgængelige, når de har brug for en voksen.
Vokseninitierede aktiviteter planlægges i god tid, men med mulighed for at gribe det børnene er optagede af undervejs. Aktiviteterne planlægges med udgangspunkt i Træets børnesyn og de 6 læreplanstemaer:
· Barnets alsidige personlige udvikling
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
I børnehuset Træet ser vi alle børn som individer, som vi skal guide og støtte i deres udvikling. Vi skal skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og støtte dem i det fællesskab, de indgår i. Børnene møder nærværende, anerkendende, omsorgsfulde og kompetente voksne. Vi skaber tryghed for børnene, og vi giver dem plads og mulighed for selvstændigt at kunne udtrykke deres tanker og følelser. Vi støtter børnene og hjælper dem med at sætte ord på deres følelser. Vi guider dem i lege og er klar til at støtte dem, hvis en konflikt optrappes. Her er det vigtigt, at vi som den voksne viser børnene, hvordan vi lytter og anerkender hinanden, og at vi er forskellige. Vi udfordrer børnene i den udviklingszone, de er. Vi tilpasser aktiviteter, så det giver mulighed for udvikling hos den enkelte og for gruppen. I børnefællesskaberne vil børnene have mulighed for spejle hinanden. Vi har en umiddelbart legende og nysgerrig tilgang til læring og udvikling, for at møde børnene hvor de er.
Både i vuggestuen og børnehaven arbejder vi med fordybelse. Vi arbejder i mindre grupper, hvor de pædagogiske rammer, skaber mulighed for fordybelse for barnet. vi arbejder meget efter temaer. Vores hverdag er præget af faste rutiner. Dette giver barnet en ro og et overskud til at udforske og udfordre sig selv i de vokseninitierede aktiviteter eller de selvinitierede.
Det er vigtigt for os, at børnene oplever medindflydelse i hverdagen. Derfor opstiller vi små valg for børnene i løbet af dagen. Det kan være hvilken bog vi skal læse i den kommende uge, hvilke sange skal vi synge til samling, om de vil have sko eller jakke på først osv.
Følgende initiativer kan bl.a. være med til at støtte barnets udvikling:
• Gode og faste rutiner. F.eks. faste sove/hviletider, højtlæsning, hvordan spiser vi sammen, ture osv.
• Lad barnet få lov til at øve sig. Barnets udvikling flytter sig hele tiden. Så det han/hun ikke kunne i går, kan det måske i dag. Lad barnet eksperimentere eks. lad baret opleve hvad der sker hvis begge ben er i det samme bukseben? Hvordan går man så? Husk at når man øver sig, så kommer man også til at fejle. Det er ok. Støt barnet i nederlaget, ærgrelsen, frustrationen eller ked-af-det-heden.
• giv barnet små opgaver. Barnet kan tage sin tallerken ud af bordet, lægge sit tøj i garderoben, hjælpe med at dække bord osv. Det styrker barnets selvværd at kunne deltage og udføre små opgaver.
• Giv barnet valg i hverdagen. Husk at respektere det barnet har valgt og hjælp barnet til at holde fast i valget - også når det fortryder sit valg.
· Barnets sociale udvikling
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at ale børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
I vuggestuen har vi fokus på at lege, og at legen i sig selv bidrager til barnets sociale udvikling. Det er her børnene langsomt får øje på hinanden. De spejler hinanden og langsomt begynder de at lege ved siden af hinanden, inden de til sidst begynder at lege sammen. Der skabes på denne måde børnefællesskaber, som de voksne støtter børnene i, ved at opfordre til omsorg og hjælpe hinanden. Meget af dagen er præget af små grupper, hvor børnene får modet til at byde ind i legen og senere til selv at tage initiativ. Vi synger sange og snakker om hvem som er kommet og hvem som mangler. Når vi laver motorikbaner eller spiller spil eks. billedlotteri, øver vi “at vente på tur”. Dette er med til at give børnene en bevidsthed om at indgå i et fællesskab.
I børnehaven gør vi mange af de samme ting som i vuggestuen. Vi mødes også mere på tværs af stuerne, så børnene kan danne relationer med børn fra de andre stuer.
Når vi holder samling øver vi i at lytte til hinanden, række hånden op og vente på tur.
Turene ud af huset har fokus på det at følges som gruppe og på de skrevne og uskrevne regler der ligger i det at færdes i det offentlige rum.
Når vi arbejder med børnene selv- og medbestemmelse, gør vi det i forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Børnene kan f.eks. vælge hvad og hvem de leger med, men vi gør det også tydeligt for børnene, når de ikke har et valg.
I konflikter støtter vi børnene i at lytte til hinanden. De kan have brug for, at vi hjælper med at sætte ord på den andens intentioner og reaktioner. Børnene hjælpes til at modtage og acceptere afvisninger på en respektfuld måde. Vi taler med børnene om det “at være en god ven”. Samtidig er det den voksnes ansvar at sørge for, at alle børn har en social relation.
Små tiltag i det daglige kan udgøre en stor hjælp og støtte i barnets sociale udvikling. Eksempler kan være:
• Vi er en god rollemodel for barnet. Vi snakker respektfuldt om andre børn og voksne. Vi husker, at børn hører alt, hvad de voksne siger.
• På AULA ligger der ofte billeder fra hverdagen. Vi kigger på billederne og snakker om relationerne og forskelligheder mv. Vi hjælper barnet med at have tålmodighed med de børn, som kan have det svært.
• Vi støtter op om legeaftaler, når barnet er klar til det. Legeaftaler kan give plads til en dybere relation børnene i mellem. Vi står til rådighed til guidning og vejledning i, hvordan legeaftaler kan blive en succes (f.eks. legeaftaler med forskellige børn, så børnene åbner deres øjne for nye relationer. Fokus på at det er sjovt, og barnet oplever succes, tag hjem i tide inden barnet er for træt og det ender i konflikt)
• Vi laver aktiviteter hvor barnet har mulighed for at aflæse ansigtsmimik. F.eks., sange, bøger, spille spil eller små rollespilslege.
• Vi søger god dialog mellem institution og hjem angående barnets relationer.
· Barnets kommunikation og sprog
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
I dagligdagen er de voksne bevidste om at udvikle børnenes sprog, bl.a. ved at sætte ord på genstande, i handlinger, aktiviteter, lege og rutiner. Vi er opmærksomme på ordvalg, når vi taler med hinanden og børnene. Vi henleder vores (og de andre børns) opmærksomhed på børnenes initiativer til kommunikation, ikke kun verbalt men også nonverbalt. Vi støtter deres initiativ til leg og kommunikation og med at sætte ord på egne følelser og intentioner.
I vuggestuen bruger vi sange, sprogkuffert/sangkufferter med konkreter der støtter op om den sproglige udvikling. Vi læser bøger og bruger dialogisk læsning.
I børnehaven arbejder vi videre på de sproglige færdigheder børnene har tilegnet sig i vuggestuen. Derudover lægger vi op til, at børnene kan indgå i samtaler med hinanden og de voksne, men også en samtale med flere børn f.eks. ved måltidet. vi synger sange og holder hver fredag fællessang på legepladsen. vi har læsning på de forskellige stuer, hvor vi snakker om bogen og dens temaer.
Vi snakker om ting der optager dem, noget der er sket i børnehaven, på turen eller noget andet, og vi guider og støtter dem i at tilegne sig sproglige færdigheder til at kunne indgå i relationer og efterhånden selv kunne løse konflikter.
Vi har en væsentlig opgave i at understøtte barnets sproglige udvikling, og samtidig vejlede og guide forældrene i samme. Følgende er eksempler på hvordan vi understøtters barnets sproglige udvikling i børnehuset Træet:
• Vi er gode rollemodel for dit barn. Vi taler tydeligt, langsomt og i enkle sætninger. Benævn tingene f.eks. vil du bede om mere mælk?” i stedet for “vil du have mere?” mens du tager fat på mælken eller peger på den. Vi gentager mange gange da barnet i sprogtilegnelsen og sprogforståelsen har brug for mange gentagelser i forskellige kontekster.
• Vi gentager det, barnet prøver at sige. Vi giver barnet tid til at kommunikere og finde ordene. eks. “av hånd”. gentag “ahh, du har slået hånden”.
• Vi har fokus på sproget i forskellige situationer, eks måltidet. Vi har ikke radio, iPad og andet tændt imens. Barnet lytter når vi snakker sammen og vil gerne deltage i samtalen, så vi har fokus på hvordan vi taler sammen, og nuancerne.
• Vi sætter ord på det, vi gør. Vi leger med ord og lyde, sange, rim og remser.
• Vi kan gå på AULA og snakke med barnet om billederne fra dagen/ugen.
• Vi læser højt fra bøger.
· Krop, sanser og bevægelse
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
I børnehuset Træet gør vi meget ud af, at vores fysiske læringsmiljø lægger op til den kropslige og sanselige udvikling. Vi ønsker at skabe mulighed for at børnene kan udfordre sig selv motorisk, samt indgå i forskellige fællesskaber. Når børnene indgår i børnefællesskaber øver de sig i at mestre de kropslige/sanselige indtryk og udtryk de får af andre. De øver sig i at aflæse og forstå de andres mimik og kropslige udtryk.
Vores legepladser lægger op til at børnene kan udfordre, eksperimentere og mærke deres krop i forskellige situationer, på egen hånd eller med støtte og guidning fra en voksen. Eksempelvis ved at løbe, gå op og ned, hoppe, klatre, cykle osv.
Vi tager på ture i nærområdet. Her har vi fokus på at gå i det offentlige rum og de skrevne og uskrevne regler, der ligger i at færdes i det. Samtidig giver turene nye sanselige og kropslige indtryk, da eksempelvis volden indbyder til andre lege end legepladsen og har et andet underlag, som gør at kroppen bliver udfordret.
Indenfor bygger vi sammen med børnene ofte motorikbaner. Børnene får her mulighed for at kravle igennem, over, under og hoppe. Vi synger fag sange og nogle gange bruger vi instrumenter, som ras leg, trommer osv.
I vuggestuen og børnehaven har vi meget fokus på det sanselige, i form af bl.a. kartoffelmel, mærke sneen og se den tø og lege med vand. Både i vuggestuen og børnehaven hviler vi med børnene efter frokost. Der er fokus på at hjælpe børnene til at “mærke sig selv”. Give dem et rum til, at kunne fordøje de indtryk, de hidtil har fået og rum til at “mærke deres krop” i ro.
I vuggestuen og børnehaven er der stor fokus på selvhjulpenhed. Alle børn kan og vil gerne selv, og det er vigtigt, at vi støtter op om dette og er klar til at guide og evt. hjælpe.
Følgende er eksempler på hvordan barnets kroslige og sanselige udvikling kan støttes:
• Lad barnet selv gå, når det kan. Vi bærer børnene så lidt, som muligt. Børnene får lov at mærke forskellige underlag både ude og inde, f.eks. græs, sand, sne, fortove, kantsten op og ned osv.
• Giv barnet tid og plads til at prøve selv. Barnet skal have mulighed for selv at øve sig i at tage tøj af og på, kravle op/ned fra sin stol og lignende, så barnet lærer sine fysiske styrke og begrænsninger at kende.
• Vi laver tumlelege sammen børnene. Vi viser børnene glæden ved at bruge sin krop, f.eks. løbe, kaste bold, cykle, kravle, hoppe, danse, dreje rundt, gynge osv.
• Vi har fokus på det sanselige ved måltiderne. Børnene har mulighed for at se, lugte, smage og mærke råvarerne og maden. Vi taler om farver, temperatur m.v., og er nysgerrige på om maden mod knaser, kan moses med tungen eller er hårdt inde i munden.
· Natur, udeliv og science
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
I Træet ser vi udemiljøet som et ekstra læringsrum. Mange af de aktiviteter, vi typisk ville kalde inde aktiviteter, har vi erfaret, fungerer lige så godt udenfor, men de giver børnene anderledes oplevelse, læring og mulighed for udvikling af sanserne, da de bliver stimuleret på en helt anden måde.
Vi tager på ture i nærmiljøet, hvor børn og voksne har etableret gode faste rutiner.
Vi er udenfor i al slags vejr. Børnene får her mulighed for at mærke forskellige temperaturer, nedbør og vind i ansigtet. Børnene ser bladene flyve rundt, hopper i vandpytter og leger med vandet, sneen eller hagl. i forbindelse med årstiden skifter det også mellem at være mørkt og lyst om morgen, og derfor kan vi nogle gange se stjernerne.
Vi taler om årstiderne med børnene, f.eks. varme, kulde, farverne, lugte og meget andet.
Når vi går i krea rummet, har børnene mulighed for at anvende ting fra naturen og mange andre forskellige materialer. Børnene bygger med elementerne ud fra deres fantasi, og det tema vi arbejder med.
Vi eksperimenterer med forskellige dele af naturen. F.eks. tager vi sne med indenfor og oplever at den tør. tager vand ud og se det fryser til. Vi tørrer blade og blomster, vi bruger naturen på billeder og bygger af grene og blade. Når vi maler med børnene snakker vi om farver og ser hvad der sker når vi blander farver. Vi kommer også engang imellem sand i malingen og lader børnene røre ved det. Vi leger med mudder, og har ting som er tunge, lette, hårde/bløde osv.
Vi samler forskellige materialer sammen og bygger med dem i kreative processer.
I børnehaven starter vi op med at introducere børnene for bæredygtighed. Vi begynder at sortere affald efter måltidet og i løbet af dagen. Vi tager på ture og har samtaler om miljøet og naturen.
Eksempler på hvordan vi støtter barnet i at få erfaring med natur, udeliv og science:
• Vi tager på ture ud i naturen. Vi taler det, vi ser og det, vi mærker i form af vejret, farverne i årstiden, grene, græs osv. Vi har især fokus på at tale om det, som barnet selv får øje på, og bliver nysgerrig på.
• Vi taler om naturen. Blomster der skal vandes, græsset vokser og bliver højt- man kan slå græsset, bierne laver honning fra blomsterne osv.
• Vi opfordrer børnene til at eksperimentere. Man må gerne hoppe i vandpytter, bygge med mudder, mærke på blomsterne, holde edderkopper m.v., for at se hvordan tingene mon føles/ser ud eller opfører sig.
• Vi søger, at tilfredsstile barnets undren og nysgerrighed. Stiller de spørgsmål vi kan undersøge, så undersøger vi det. Det kan f.eks. være at støtte op om barnets idé om at se hvad der sker når vi hælder rødbedesaft i mælken, eller undersøge hvilken bille vi lige har fundet.
· Kultur, æstetik og fællesskab
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
I børnehuset Træet ser vi forskellighed som en ressource. Vi snakker med børnene om forskellighed f.eks. kulturer, sprog, udseende, påklædning osv. Vi støtter børnene i at fortælle om deres hverdag, som kan være anderledes for nogle andre. På denne måde får børnene kendskab til hinandens forskelligheder.
Vi arbejder for, at alle børn indgår i et fællesskab. Det er vigtigt, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet og har oplevelsen af at de tilfører fællesskabet værdi. Vi har derfor fokus på faste rutiner som f.eks. måltidet, samling, toilet og håndvask, garderoben mv. Disse rutiner støtter børnene i at indgå og deltage aktivt i det store fællesskab.
Vi arbejder på, at de fysiske rum inspirerer børnene til leg og fordybelse. Vi synes, at det er vigtigt, at æstetik understøtter læringsmiljøet og dermed barnets muligheder for læring og udvikling, både indendørs og udendørs.
Vi er en institution, der gerne vil bringe barnets fantasi og ressourcer i spil. Dette gør vi gerne i kreative processer sammen med børnene. Vi maler, klipper, klistrer, modellerer en masse og derigennem stifter børnene kendskab til farver, materialer (sanserne bliver stimuleret), samt sproget bliver udfordret. I de kreative processer har børnenes sociale kompetencer en betydning, da de lytter til hinandens ideer og byder ind. De skaber i fællesskab noget nyt og spændende.
I børnehuset Træet følger vi de “danske traditioner” som påske, fastelavn, jul osv.
Børnehuset Træet er i proces med at skabe traditioner som Træets fødselsdag, afslutning for de ældste børnehavebørn, sommerfest, og andre tiltag.
De ældste børn i børnehaven har deres eget forløb, som er beskrevet under overgange.
Kommende er eksempler på hvordan vi støtter denne udvikling:
• Vi læser og synger sange med børnene.
• Vi maler, tegner, klipper og klistrer. Når vi er sammen om det, styrker det barnets interesse for at være nysgerrig og undersøgende på det, vi laver sammen.
• Når børnene har lavet en tegning eller andet, så snakker om farverne, motivet eller materialet. Det lægger op til dialog.
• Vi er nysgerrige på børnenes forskellige kulturelle baggrunde og traditioner, og har selv årshjul med traditioner, herunder bl.a. jul, påske, børnehuset Træets fødselsdag, sommerfest m.v.
• Vi snakker med barnet om forskellige kulturer, madvaner, påklædning osv. når vi møder det og barnet viser interesse for det.
I Træet hviler/sover/slapper alle børn af. Vi har erfaret, at alle børn har brug for en pause i løbet af dagen. Dette giver vi børnene i vuggestuen ved en eller flere lure i løbet af dagen. Som udgangspunkt vækker vi ikke børnene, da det er godt for vuggestuebørn at sove det, de kan. I børnehaven hviler børnene efter frokost. De skal forholde sig i ro mens de hører noget roligt musik. Børnehavebarnet har godt af at have tid til at falde til ro i både krop og hoved og mærke sig selv. Nogle børn falder i søvn i løbet af denne tid, men de fleste vågner igen, når det er slut efter ca. 20 minutter.
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2025
Vi vil i den kommende periode have særligt fokus på legens betydning for børns læring, trivsel, dannelse og udvikling. Vi går blandt andet i gang med et forløb i samarbejde med DGI, der omhandler temaet ”leg og bevægelsesglæde”.
Vi er næsten færdige med at formulere og opdatere vores kost- og måltidspolitik så den stemmer overens med sundhedsstyrelsens anbefalinger og vores pædagogiske principper. Vi vil derfor arbejde på at få den implementeret i huset, således at alle stuer arbejder på at måltidet er en pædagogisk aktivitet på lige fod med alle andre aktiviteter i Træet.
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen holder 4-6 møder årligt. Bestyrelsen arbejder på baggrund af gældende lovgivning og forretningsorden, der årligt tilpasses virkeligheden og hverdagen. Bestyrelsen inddrages i og drøfter principper for Børnehuset Træet. Forældreperspektivet er en vigtig faktor i barnets dagtilbud, og forældrehenvendelser tages op og løftes til principper, hvor det bliver nødvendigt.
Bestyrelsen orienteres og gennemgår Træets økonomi på møderne. Derudover inddrages bestyrelsen i ansættelser af pædagoger og ledelse.
6.2. Det brede forældresamarbejde
Vi har forsøgt at synliggøre i denne læreplan, at arbejdet med barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse sker i samarbejde mellem forældre og dagtilbud. Derfor står der ovenfor, hvordan vi arbejder med børnene, men også hvordan forældrene kan bidrage og støtte barnets udvikling. Det er ikke en facitliste, men listen er en inspirationsliste til forældrene. Ligesom det ikke er hele barnets hverdag i dagtilbud, der er beskrevet ovenfor, men små nedslag i barnets hverdag.
Forældrene forventes at stille spørgsmål og indgå aktivt i barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse både når det går godt og også når barnet er udfordret. Vi er altid klar til at lytte og indgå i dialog med forældrene om barnet.
Vi tilbyder årlige samtaler med forældrene om barnet. Derudover holdes et årligt forældremøde, hvor forældrene kan høre om institutionslivet og stuen/gruppens aktiviteter.
7. Børn i udsatte positioner
Det er Træets opgave at skabe fællesskaber for alle børn i dagtilbuddet, men nogle gange har et barn eller en gruppe børn det svært. Når et barn har det svært, vil det altid være de voksne omkring barnet, der i fællesskab må gå på opdagelse i barnets forhold/position. Barnets reaktion(er) kan ses hjemme og/eller i dagtilbuddet. Det er vigtigt, at både forældre og personale arbejder sammen om barnets fortælling, og at de i samarbejde finder mulighed(er) for, hvordan barnet bedst muligt kan være deltagende i hverdagen igen.
Træets personale har mulighed for at konsultere PPR (psykolog, tale-hørekonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut). Det har man også som forælder (tag fat i personalet). Én gang om måneden kommer psykologen og tale-hørekonsulenten i Træet. Personalet kan her drøfte pædagogik, struktur mv. for at ændre forhold, der gør det svært for et barn eller en børnegruppe at være deltagende.
Rødovre Kommune har udviklet et værktøj til at kigge ind i barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det hedder LTU (Læring, Trivsel, Udvikling). Dette værktøj bruges, når personalet vurderer, at der er behov.
Nogle gange kan barnet (og familien) have det særlig svært, og vi har brug for hjælp. I disse situationer kan der i perioder være ekstra ressourcer i huset til specifikke børn eller børnegruppe. Hvis det gælder jeres barn vil I ALTID være orienterede om dette.
8. Overgange
I børnehuset Træet er vi optaget af, at sikre børns gode overgange. dette er uanset om det er fra hjem til vuggestue, vuggestue til børnehave eller børnehave til skole. Det er vigtigt at både barn og forældre er trygge i overgange og den proces som nu skal til at ske. Da vi er delt på to matrikler har vi valgt at have fokus på overgangen fra vuggestue til børnehave. Vi vil gerne sikre en tryg overgang for barnet og barnets familie. Vi tager hensyn til det enkelte barn, og det er en vurdering, som tages i samarbejde med stuens personale, forældrene og ledelsen. De praktiske forhold er beskrevet i velkomstfolderen. (træets abc).
De kommende skolestartere skal gennem deres sidste år i børnehaven lære “vennesangen”, som er den sang alle kommunens skolestartere har til fælles. Derudover skal alle kommunens skolestartere arbejde med “Bogen om Arne”, hvor barnet kommer til at arbejde med og få kendskab til Arne Jacobsen i Rødovre. Vi arbejder med arkitektur, hvor barnet får kendskab til hvordan bygninger dannes af forskellige former. Vi besøger “den svævende trappe” på Rådhuset, det “vinduesløse hus” (biblioteket) og børnenes egne huse. Vi besøger børnenes kommende skoler og får gerne besøg fra skolen også.
9. Lokalsamfundet
Vi bruger gerne lokalsamfundet. Derfor går turene ud ad huset gerne til volden, de omkringliggende legepladser, biblioteket mv. Derudover benytter vi de tilbud byen giver i form af projekter med Heerup museet eller andre. Vi har tidligere lavet projekter med Ørbygård Plejecenter, Avarta, Rødovrehallen, Heerup museet mv.
10. Evalueringskultur (dokumentation)
Træets personale arbejder på at udvikle og få et fælles sprog for, hvordan vi beskriver og omtaler vores praksis. Dette har vi bl.a. gjort ved at arbejde med cases. Vi vil fortsætte dette arbejde med at øve os, udvikle os og også vedligeholde både det sagte og det skriftlige sprog, når vi er sammen med børnene, beskriver børnene i forskellige sammenhænge, holder forældresamtaler og reflekterer med hinanden.
Vi arbejder gennem refleksionsøvelser og hverdagspraksis på at udvikle en praksis, hvor refleksion og evaluering bliver en del af hverdagen. Vi øver os på stuemøder og personalemøder, men også i hverdagen kan vi stoppe op og stille spørgsmål til det vi ser og hører.
10.1 Gennemførelse af evaluering
Træets personale og bestyrelse har evalueret den tidligere læreplan efterår og vinter 2022
Læreplan 2023-25 forventes evalueret løbende, da læreplanen er blevet et godt og brugbart værktøj for personalet. Det betyder i praksis, at læreplanen evalueres og justeres løbende.