Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Træet
Dato for tilsynet:
Pædagogisk tilsynsførende: Astrid Lenskjold
Tilsynet er aftalt med: dagtilbudsleder Chili Hee Brandorff

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.
Tilsynet er anmeldt. Der er foretaget interview med to medarbejdere den 6. september af 1 ½ times varighed. Der er foretaget tilsynsobservationer den 16. september. Den første gennemgang af tilsynsrapport er foretaget den 31. oktober, medarbejder- og forældreinddragelsesmødet er afholdt den 8. november og handleplansmøde den 15. november, de tre møder er af 2 timers varighed.
Børnehuset Træet er normeret til 116 børn i alderen 0-6 år. Selve dagtilbuddet består af tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vuggestuen og børnehaven er beliggende på to matrikler med separate legepladser.
På tilsynsdagen starter den tilsynsførende tilsynsobservationen i vuggestuen under fælles fredagssamling, og der observeres under samlingen, mellem samlingen og de efterfølgende aktiviteter og op til frokosten. Tilsynet er afholdt fra kl. 9.30-13.30 både på stuerne og på legepladsen i børnehaven og på stuerne i vuggestuen.

Datagrundlag

Her noteres antal børn, der blev sprogvurderet i dagtilbuddet inden for det seneste år samt dagtilbuddets og konsulentens bemærkninger i denne forbindelse. Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.
Fordelingen af medarbejdere er på 58 procent pædagoger og 42 procent medhjælpere. Tallene er trukket april 2022. Tallene for sprogvurderingen peger på, at 30 børn på tre år er sprogvurderet i 2021. 

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord

Under tilsynet observeres det, hvordan personalet i flere sammenhænge sætter ord på børnenes følelser. Der ses flere eksempler på, hvordan de voksne i vuggestuen forklarer, hvad de gør, og hvad de ser børnene gøre samt foretager en form for oversættelse af børnenes intentioner, ud fra de handlinger børnene foretager sig. Det observeres også, hvordan de voksne i vuggestuen er tilstede, der, hvor børnene er.
I børnehaven observeres der både, hvordan voksen har fuld opmærksomhed på børnenes signaler og behov samt forsøger at tilgodese disse og eksempler på, voksne der ikke respondere på det, som børnene fortæller. Det vurderes på den baggrund, at der er forskel på, hvor fagligt velkvalificeret børnene aflæses, og der kommunikeres med børnene afhængigt af de voksnes pædagogiske tilgange. Da barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme børnene tilbydes jf. Træets pædagogiske læreplan og Den styrkede pædagogiske læreplan, ses der et aktuelt behov for at arbejde med spejling og kommunikation i Træet.
I løbet af tilsynsdagen observeres både børne- og vokseninitierede aktiviteter og lege i Træet. Den voksen-initierede leg observeres i højere grad i vuggestuen end i børnehaven. I børnehaven observeres der mange lege, hvor børnene leger i mindre grupper uden voksne. Det anerkendes, at børnene har stor mulighed for at følge egne initiativer, hvor de ikke forstyrres af voksne. Det anerkendes også, at børnenes muligheder for at være på hele legepladsen med bl.a. vand, mudder, blade og lege med de ting, som personalet har sat frem, giver børnene mulighed for at afprøve og afsøge lege på egen hånd. Tilsynsførende vurderer dog, at nogle børn kommer til at få et for stort ansvar, når lege skal udvikles og vedligeholdes, eller når der nogle gange skal løses konflikter, når de voksne i mindre grad er tilstede omkring børnene. Der bør derfor fokuseres på det pædagogiske formål med brug af legepladsen, så medarbejderne kan organisere sig og planlægge aktiviteter og voksenunderstøttelse derefter. 
I forhold til Træets evaluerings- og refleksionskultur, ses refleksion som en tilbagevendende og fast forankret del af Træets pædagogiske praksis, hvilket konstateres at være i tråd med de nationale retningslinjer på området. Der ses ikke samme systematik, når det gælder evaluering og fx brug af LTU. Fremadrettet bør der være fokus på at implementere en systematisk evalueringskultur, hvor LTU er en del af de metoder, der benyttes. Det anbefales derudover at arbejde med fællessamling som evalueringstema samt være undersøgende på, hvordan Træets måde at samarbejde med forældre på kan tydeliggøres i Træets pædagogiske læreplan. Dette udfoldes nærmere i ”Fokuseret indsats”. 
Generelt vurderes det, at børnenes egne initiativer i forhold til leg og læring tilgodeses i Træet, mens der bør arbejdes med at skabe en bredere sammenhæng mellem intentionerne omkring læringsmiljøet jævnfør Træets læreplan, og den måde læringsmiljøet udmønter sig på i praksis.

Generel indsats

Der ses stor forskel på børnehaven og vuggestuen læringsmiljøer. Der er langt flere kreationer i vuggestuen, hvor det visuelle udtryk fremstår forskelligt på stuerne. Både i børnehavne og vuggestuen er det tydeligt at se, at der ligger pædagogiske overvejelser bag det æstetiske læringsmiljø. På tilsynsdagen ses det, hvordan både inde og ude miljøet, understøtter børnenes mulighed for leg og fordybelse, fantasi og anvendelse af ressourcer, hvilket netop er væsentlige læringsmiljøfaktorer jævnfør Træet pædagogiske læreplan. Der kan med fordel arbejdes på en overordnet pædagogisk tilgang til, hvordan stuerne indrette i forhold til sanseindtryk, da mængden af kreationer på de enkelte stuer fremstår stuebåret. Indretningen er i tråd med Træets ledelse og bestyrelses prioriteringer i forbindelse med sammenlægningen.

Fokuseret indsats

Under tilsynet observeres det, hvordan børnene kan eksperimentere og få succesoplevelser igennem børneinitierede lege. Der observeres ganske lidt vokseninitieret leg eller understøttelse under tilsynsbesøget i børnehaven, mens der i vuggestuen observeres mange eksempler på det. I børnehaven bør, der derfor arbejdes med, hvordan de voksne i højere grad kan understøtte læringsmiljøet, i sær det psykiske læringsmiljø, gennem voksen organisering og positionering generelt. Specielt på legepladsen forventes det også, at et tydeligere pædagogisk formål med brug af legepladsen, fx med fokus på ”udemiljøet som et ekstra læringsrum” jævnfør Træets pædagogiske læreplan, vil kunne give alle voksne et større fælles fagligt afsæt for at etablere og vedligeholde legepladsen som læringsrum. Dette med henblik på at understøtte alle børn, også de børn der ikke selv tager initiativ eller deltager aktivt, i legefællesskaber.
Som beskrevet i Træets pædagogiske læreplan har Træet mange hverdagsrutiner, som udspiller sig i pædagogiske læringsmiljøer og barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme børnene tilbydes. På tilsynsbesøget observeres, der praksisser i hverdagsrutinerne. Der vurderes på den baggrund at være behov for at arbejde systematisk med måltidet og garderoben (herunder overgangen) som læringsrum, med fokus på at formålet med måltidet og aktiviteterne i garderoben skal afspejle sig i de voksnes organisering/positionering/ spejling og kommunikation. 
Refleksion beskrives som en tilbagevendende og fast forankret del af Træets pædagogiske praksis, mens evaluering ikke er systematisk forankret. Det anbefales, at arbejde med samling og i sær fællessamling som evalueringstema. Dette kan med fordel undersøges via et større fokus på børnenes perspektiv, altså perspektiv på hverdagen i Træet, når det ses gennem børnenes øjne, for at sikre alle børns deltagelsesmuligheder og sikre at alle børn mødes anerkendende. Desuden ses der behov for at genbesøge Træets pædagogiske læreplan, hvad angår forældresamarbejde, og i den sammenhæng eventuelt foretage en evaluering af og få nedskrevet, hvad det egentlig er Træets medarbejdere og ledelse gør, når de praktiserer forældresamarbejde. Det ses som relevant, også fordi forældrene påpeger, at Træets måde at kommunikere med forældrene på er central og fungerer godt.

Særlig indsats

Intet at bemærke.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion
Træet beskriver blandt andet deres pædagogiske børnesyn med, at børn skal stimuleres og udforske gennem fantasi og kreativitet, værkstedsarbejde, leg, sang, musik, bevægelse med videre. Det beskrives også, hvordan der arbejdes med demokratiske processer ved, at børnene stemmer om, hvilke bog de skal læse ud af fire mulige bøger. På tilsynsdagen ses der i vuggestuen eksempler på, hvordan børnene om fredagen kan vælge, hvilke stuer de ønsker at være på, da der hver fredag formiddag er ”åbent hus”. Det ses, hvordan vuggestuens alrum bliver brugt til at bygge sanse- og motorikbane, som børnene bruger på forskellige måder. Nogle børn hopper, andre løber mens andre får hjælp til at slå kolbøtter på madrassen i fællesrummet. I vuggestuen sidder de voksne på gulvet sammen med og omkring børnene. De voksne støtter børnene i at afprøve den aktivitet, de vælger. De støtter, så at sige op om børnenes initiativer og giver dem mulighed for selv at vælge, hvilke stue de vil være på denne formiddag. Dette vurderes at fremme selvstændig stillingtagen i vuggestuen og aktiv deltagelse i beslutninger omkring bogvalg i børnehaven. Der ses samtidig tegn på, at forventningerne til børnene i Træet på tilsynsdagen både i vuggestuen og børnehaven er høje i forhold til at vuggestuebørnene deltager i samling i omkring 25 minutter, og mange af børnehavebørnene leger på legepladsen uden voksen understøttelse. Som der står i Træets pædagogiske læreplan, er det personalet, der har ansvaret for at tilpasse rammerne, så legen og muligheder for dannelse får bedst mulige betingelser, så børn respekteres og bliver lyttet til. Det observeres, hvordan der arbejdes ud fra Træets børnesyn, hvor børnesynet ses tydeligt i vuggestuen end i børnehaven jævnfør afsnittet om: ”Lærings- og børnemiljøer”. Af interviewet frem går det imidlertid, hvordan børnehaven arbejder med at følge barnets spor. Det er dog ikke tydeligt, hvordan der i den daglige pædagogiske praksis sondres og arbejdes med forskellen på, om det er de voksne, der vurderer, hvad barnet har brug for, eller om det er barnets perspektiv, der følges på baggrund af, hvad barnet giver udtryk for. Derfor bør der især fokuseres på, hvordan børnesynet afspejler sig i pædagogisk praksis i børnehaven og, hvordan barnets perspektiv forstås og forfølges i Træet.

Eksempel 
I vuggestuen er de i gang med, at synge da tilsynsførende kommer ind. ”Vi synger en sang og klapper engang for”…, synger de.  Sangene handler om æbler og kastanjer, der relaterer sig til årstiden. De voksne og børnene sidder i en rundkreds. Nogle børn står op, andre sidder ned. Nogle børn kravler andre hopper. Da sangen er slut, sir den voksne: ”sæt jer ned, så får I en kastanje”. Der deles kastanjer rundt, alle børn får en. ”Inde i min hånd oppe på mit hoved”… Sangen om en kastanje fortsætter, alle voksne synger med, mens børnene kigger på, eller synger med og eller danser. Da den voksne, fortæller en historie om et æble, kommer flere børn op og rækker armene ud for at prøve at få det æble ned, som den voksne har hængt op. Flere børn går væk fra rundkredsen og står i et hjørne og leger med et eller andet (tilsynsførende kan ikke se, hvad det er). Andre børn begynder at kravle og hoppe, andre græder. ”Sæt jer ned”, siger en voksne. En anden voksen siger:  ”nu skal vi synge afslutningssang”. ”Det er hammer, hammer fedt”… synges der af både børn og voksne.

Eksempel
”Vi retter til og justerer hele dagen efter det enkelte barn og gruppens behov. Vi er ikke voldsomt rigide. Hvis et barn ikke er sultent om formiddagen, er det ok ikke at spise noget. Er der et barn, der har brug for en pause, prøver vi at imødekomme det. Vi laver både vurderingen, men følger også barnet, hvis det giver udtryk for at ønske en pause. Det kommer an på barnet”. Citat fra medarbejderinterviewet.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion
Under tilsynet observeres forskellige former for kommunikation. Det ses tydeligt, hvordan børnene, i det andet eksempel, der lyttes til og spejles i forhold til deres følelser responderer med smil og tilkendegivende verbale udsagn eller lyde. I det eksempel hvor en voksen ikke reagerer på barnets henvendelse, søger barnet videre til en anden voksen. Det fremstår i situationen som en relevant mestringsstrategi fra barnets side, men som en uhensigtsmæssig måde at kommunikere på fra den voksnes side, da barnet ikke anerkendes for sine initiativer. På tilsynsdagen ses der eksempler på, at medarbejderne kommunikere med hinanden på legepladsen. To står og taler sammen mens de kigger på børnene. To andre medarbejdere udveksler: ”Er du alene herude”? ”Nej, det tror jeg ikke, er du på vej til pause”? Det fremstår relevant, at de voksne kommunikerer fx via en plan om overgangen til legepladsen i forhold til, hvem der gør hvad hvornår, så der ikke opstår tvivl undervejs. På tilsynsdagen observeres det, hvordan halvdelen af to stuers børn, er gået på legepladsen, inden der går en voksen på legepladsen. Da tilsynsførende spørger den tredje stues medarbejdere, der sidder i garderoben og hjælper børnene i tøjet, om der er voksne på legepladsen, ved medarbejderne det ikke. Der bør således være fokus på, hvordan Træets medarbejdere organiserer sig i overgange, med særligt fokus på rutiner, kommunikation og systematisk, så der indarbejdes en struktureret arbejdsdeling, der er velkendt for alle. Der observeres 
I forhold til kommunikationen med forældre, er der i denne tilsynsrapport fokuseret på, hvordan det kommer til udtryk i Træets læreplan. I læreplanen beskrives det brede pædagogiske samarbejde og under hvert læreplanstema, vises konkrete eksempler på, hvordan forældrene kan bidrag til at støtte barnets udvikling. I læreplanen lægges der vægt på, at forældrene forventes at stille spørgsmål og indgå aktivt i samarbejdet. For udeforstående er det ikke tydeligt at læse, hvad Træets ansvar i forhold til forældresamarbejdet består i, hvad gør Træet personale og medarbejdere fx for at etablere et konstruktiv forældresamarbejde? Efter møde med ledelsen på baggrund af denne tilsynsrapport, vurderes det, at Træets medarbejdere og ledelse samarbejder fagligt velovervejet med forældrene. Hvordan det kommer til udtryk i praksis kan med fordel undersøges nærmere i en evaluering, hvor evalueringsdata omsættes til metode, og metoden beskrives i Træets pædagogisk læreplan. Under tilsynsmødet med repræsentanter fra forældrebestyrelsen fremstår det tydeligt, at forældrene oplever, at kommunikationen er forbedret væsentlig efter sidste tilsyn, og de oplever generelt, at kommunikationen fungerer godt i sær med AULA, hvor forældrene kan læse dagssedler og ugeplaner.

Eksempel
Tre børn og en medarbejder sidder ved et bord på en af børnehavestuerne. Der er pålæg og rugbrød på bordet. To børn der sidder ved et bord for sig selv kommer op til bordet med deres tallerkener. V: hvad vil du gerne have? B: ”jeg vil gerne have kartoffel og spegepølse, peberfrugt”. V: ”ville du have spegepølse?” Barnet nikker til den voksne. Et andet barn, der lige har sagt ”værsgo” fortæller: ”jeg har Elsa på og pålæg og grønt snot”. Den voksne kigger ikke på barnet. Barnet kigger på tilsynsførende og gentager: ”jeg har Elsa på og pålæg og grønt snot”. Tilsynsførende nikker anerkendende og siger: ”ja det har du, prøv at sige det til V igen”. B: ”jeg har Elsa på og pålæg og grønt snot”. V: siger stille og roligt: ”ja, du må gerne spise din mad nu, du har jo sagt værsgo”.

Eksempel 
På en stue i børnehaven sidder og spiser frokost ved to borde: to børn sidder ved siden af hinanden, det ene barn siger sagte ”psst”, det andet barn svarer sagte ”psst”, sådan kører det frem og tilbage et par minutter. De griner lavmælt til hinanden. Den voksne rejser sig, og siger på vejen hen til et andet barn ved bordet, har du brug for hjælp? B: ”ja”. Den voksne lægger sin hånd over barnets hånd, og de smører brødet sammen. Den voksne sætter sig ned på sin stol. V: (henvendt til det barn, der lige har fået hjælp til at smøre kyllingesalat på): ”hvorfor smører du kyllingesalaten af, er det, fordi du vil have lidt på ad gangen”? B: nikker og siger ”hmm” med en bid af maden i munden. Et andet barn ved bordet græder. V: ”har du bidt dig?” Barnet nikker. V: ”gør det ondt?” Barnet græder højere, den voksne lægger armen om barnet.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion
I vuggestuen ses, der på tilsynsdagen eksempler på, hvordan medarbejdere følger børnenes spor i legene. Der ses også eksempler på, hvordan de seks læreplanstemaer berøres i løbet af tilsynsformiddagen under fællessamling, aktiviteter på stuerne og overgangen til frokosten. Det observeres, hvordan samlingen bruges til at lære om årstiden gennem rim-remser og historier. Samlingen vurderes at være for lang i forhold til aldersgruppen. Det vurderes, at være et fokuspunkt der med fordel kan arbejdes mere med.
I vuggestuen ses der eksempler på, hvordan børnenes initiativer understøttes, via den ramme der sættes for aktiviteterne, og den måde personalet taler og agerer sammen med børnene I børnehaven observeres det, hvordan børnenes egne initiativer i forhold til leg og læring afspejler sig i pædagogikken. Under interviewet med medarbejderne, beskrives det også, hvordan eftermiddagen oftest er organiseret med mere børneinitieret leg, det beskrives også, at børnene ofte er trættere om eftermiddagen og behøver mere hjælp. Under tilsynet opleves den pædagogisk opmærksomhed ikke. Observationen der er valgt som eksempel beskriver to børn, der gerne vil have det samme dyr at lege med. Der ses ikke voksne i umiddelbar nærhed til at hjælpe og børnene henter ikke hjælp for at løse konflikten. I en sådan situation kan det tolkes, som om det stærkeste barn vinder. Her vurderes det, at børnene kunne have brugt mere nærværende voksne, der i situationen kunne understøtte børnene i at håndtere uenigheden.
Det ses også, hvordan børnene i børnehaven bruger de legestationer, som de voksne har etableret under pavillonen med forskelligt legetøj og i hjørnet med bøger, sidder børn på skift. Ligesom legepladsens biler, skovle, vogne, spande, brædder med mere vurderes at stimulere til leg både alene og sammen med andre, gør legestationerne det også.  Afstemningen mellem vokseninitierede lege og børneinitieret leg på tilsynsdagen er ikke hensigtsmæssig, da børnene overlades for meget til selv, når det gælder det relationelle læringsmiljø. Derfor er det aktuelt at fokusere på, hvordan de voksne i højere grad kan komme ind og understøtte børnene på legepladsen. Det vil sige det i sær er det psykiske læringsmiljø, der skal arbejdes med. 
De fysiske rammer og det æstetiske læringsmiljø giver børnene mulighed for aktivt at tage stilling til, hvad de gerne vil lege med, og der er mange forskellige muligheder for at udvikle fantasi og kreativitet med det legetøj, der er tilgængeligt både i vuggestuen og børnehaven.  Træet kan arbejde med, hvad de pædagogiske overvejelser er i forhold til indretning af stuerne, da de fremstår meget forskellige i forhold til, hvor meget der er på væggene og hænger i vinduerne, men det er ikke et hovedfokus under dette tilsyn.

Eksempel
På en stue i vuggestuen sidder en voksen og fire børn ved et bord og bygger med magneter. B: ”jeg bygger et hus. V: ”det gør du også, det er en god ide”. V: (henvendt til et andet barn, der sidder med en bunke magneter foran sig) ”du har mange magneter, jeg lægger dem ud, så alle kan tage nogle”. Barnet bygger videre. B: ”vi bygger”, V: ”ja vi bygger, og du har lavet en snurretop”. Den voksne drejer snurretoppen rundt, barnet smiler til den voksen. Det tredje barn ved bordet rejser sig og går hen mod rutsjebanen på stuen. V: ”vil du rutsje?” B: ”ja”. V: ”det var da en god idé.”

Eksempel
Et par børn hopper i vandpytter bagerst på legepladsen i børnehaven. Tre andre børn leger med en vogn, et barn prøver at køre vognen, mens to børn sidder i vognen, som er halv fyldt med vand. Børnene griner sammen. Andre børn leger rundt omkring på legepladsen, nogle putter vand, blade og sand i spande. Et barn sidder og læser i en bog. En voksen går rundt med flere børn i hånden. En voksen står op ad hushjørnet og kigger ud på legepladsen. To voksne står lidt væk fra børnene og snakker. En anden voksen står tættere på en gruppe børn og kigger på, hvad de laver. En voksen kommer hen og sidder med et barn på bænken under pavillonen og går lidt efter igen. Børnene på bænken leger med dyr. Det ene barn vil gerne have det dyr, et andet barn har. Barnet forsøger at hive det ud af hånden på barnet. Barnet holder fast i dyret lidt tid, men giver så slip og prøver at finde et andet dyr på bordet. 

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion
I forhold til evaluering og refleksion, ses refleksion som en del af Træets pædagogiske praksis. Det er i tråd med lovgivningen på området. Som eksemplet fra interviewet vidner om, ses der ikke samme praksis, omkring evaluering. Det fremgår af interviewet, at intentionerne med at få evalueringskulturen implementeret, når det gælder LTU er tilstede. I forhold til at evaluerer på pædagogiske forløb, forældresamarbejde eller noget helt tredje, er det endnu ikke sat i system. Det vurderes at være relevant at have fokus på evaluering af forældresamarbejdet for at sikre en klar sammenhæng mellem Den Styrkede pædagogiske læreplans krav til forældresamarbejdet og Træets samarbejde med forældre og forventninger til forældresamarbejdet. Se eventuelt afsnittet: ”Trivsel, samspil og kommunikation”, hvor Træets tilgang til forældresamarbejdet beskrives tydeligere. 
Af interviewet med medarbejderne fremgår det, hvordan de er med at udvikle et fællesfagligt sprog for, hvordan Træet beskriver og omtaler deres praksis. Det ses som relevant og en udvikling der over tid med fordel kan evalueres og udvikles. Ud over dette kan de indsatser, der efter dette tilsyn iværksættes fx indsatser omkring organisering af overgange/legepladsen, voksen positionering, kommunikation, børnesyn samt fællessamlingen i vuggestuen at kunne gøres til genstand for evaluering.  
Det væsentligste er dog fremadrettet at have fokus på, at implementere en systematisk evalueringskultur, hvor de indsatser Træet ønsker at undersøge nærmer eller forbedre også er dem, der systematisk evalueres på. 

Eksempel
Under interviewet med medarbejderne fortæller en medarbejder: ”Vi er gang med at udvikle vores evalueringspraksis. Vi har fast refleksion på vores personalemøder, hvor vi eller ledelsen tager emner op. Vi reflekterer sammen i hele huset for at få inspiration fra hinanden. Det virker rigtig godt”. En anden medarbejder supplerer, og fortsætter: ”Men i forhold til LTU er vi ikke helt i mål med at få den gjort til noget, vi arbejder sådan fast med, det er meget tidskrævende, så det får vi ikke gjort så meget som DPU. Vi har som pædagoger også et stort ansvar i forhold til at beskrive praksis, hvorfor gør vi som vi gør? Det er vigtigt at kunne dokumentere det over for både børn og forældre, det øver vi os hele tiden på at gøre bedre”.