Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2024

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Træet
Pædagogisk tilsynsførende: Sara Skovrup Thomsen
Tilsynet var uanmeldt

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- procesresultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år, i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem, føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst muligt omfang. Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet, og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsyns konklusion.

Kontekstafklaring

Det pædagogiske tilsyn var uanmeldt og foregik d.30.10.2024 i tidsrummet 8.30-13.00. 
Tilsynsinterview foregik d.5.11.2024 med to medarbejdere; én fra vuggestuen og én fra børnehaven.
Tilsyns dialog med forældre foregik d.21.11.2024 med to forældre fra forældrebestyrelsen.

Datagrundlag

I Træet sprogvurderes alle 3-årige børn. I 2024 blev sprogvurderet 18 3-årige børn. I 2023 blev der sprogvurderet 19 3-årige børn. Fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er 1.1.2024 52 % pædagoger, 48 % andet pædagogisk personale og køkkenpersonale.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord
Børnehuset Træet er en integreret daginstitution, som ligger i Rødovre midt. Træet har to matrikler; et hus med tre vuggestuegrupper og et hus med fire børnehavegrupper.
Det samlede indtryk fra tilsynsobservationen, interviewet med personalet samt sammenkobling til Træets læreplan giver et positivt indtryk. Dagtilbuddet fremstår fagligt ambitiøst og med primært god kvalitet for børn. 
Træet har, jf. deres pædagogiske læreplan, fokus på det brede læringsbegreb, hvor børnenes læring understøttes gennem leg, relationer, vokseninitierede aktiviteter og udforskning af naturen. Det kommer ligeledes til udtryk gennem de mange hverdagsrutiner, som udspiller sig i de pædagogiske læringsmiljøer. 
Ved gennemførelsen af tilsynet er det oplevelsen, at Træets pædagogiske praksis, med få variationer, lever op til deres egen læreplans mål samt målsætningerne i den overordnede styrkede pædagogiske læreplan.
Børnehuset Træet fremstår som et godt sted at være barn i. De voksne opleves med indlevelse i børnenes behov, og børnene fremstår trygge. Det pædagogiske personale observeres primært fokuseret og nærværende i samspillet med børnene; både i de voksenstyrede aktiviteter og i den frie leg.
Der arbejdes systematisk og målrettet på at skabe pædagogisk kvalitet hele dagen. Det ses bl.a., at der arbejdes med pædagogisk rammesætning, ugeplaner og mindre grupper.

Generel indsats
Der opleves primært god pædagogisk kvalitet i Træet. Der observeres en struktureret praksis, der er tilrettelagt, så den tilgodeser de enkelte børns behov og er tilpasset børnegruppes alder, funktionsniveau og deltagelsesmulighed. Medarbejderne er rammesættende. De guider børnene med rolige stemmer og kropssprog. 
Træets pædagogiske praksis understøtter børns mulighed for at lære og udvikle sig igennem leg, rutiner og samspil med andre børn og voksne. 
Det fysiske læringsmiljø i Træets vuggestuehus kan med fordel styrkes. Både børnehaven og vuggestuen har en pædagogisk indretning med legezoner og mulighed for fordybelse og leg i mindre eller større grupper. Legezoner i vuggestuen kan indrettes mere indbydende, så børnene kan afkode funktioner og inspireres til leg og aktivitet. Legekasser kan opdateres med billeder, så børnene kan se, hvad kasserne indeholder. Bøger og legetøj kan bringes ned i børnehøjde.

Fokuseret indsats
Ved observationen i Træet ses variation i samspillet mellem børn og voksne; herunder den voksenpædagogiske understøttelse af barn-barn samspillet. Der bør arbejdes med at understøtte børnenes sociale samspil med hinanden, at sammenkæde børnene og give dem blik for hinanden. 
Det pædagogiske personale bør løbende have et fokus – og veksle mellem at gå foran-, -ved siden af og -bagved positioner. Ved at sætte fokus på de tre positioner, vil det pædagogiske personale arbejde med kvaliteten i micro-samspillet mellem voksen-barn samt barn-barn. Det øger børnenes muligheder for at deltagelse i legefællesskaber, sætte fokus på barnets selvhjupenhed og kompetencen i at kunne hjælpe hinanden i en rutinepræget situation som fx frokostmåltidet.

Særlig indsats
Intet at bemærke.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv: hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion
Børnehuset Træet beskriver i deres læreplanen, at børn ses som individer, som det pædagogiske personale skal guide og støtte i deres udvikling. De skriver endvidere, at der er fokus på fordybelse særligt i arbejdet med mindre grupper, hvor børnene får mulighed for at fordybe sig i forskellige aktiviteter; både vokseninitierede og selvinitierede.
Denne beskrivelse genkendes helt og delvist i den observerede praksis i Træet.
Personalet fortæller under interview, at de ønsker at skabe en hverdag for børnene, hvor der veksles imellem børne- og vokseninitierede aktiviteter, og hvor børnene tages med på råd i planlægningen af de pædagogiske aktiviteter, i det omfang de kan dette for deres alder. Blandt andet har man i børnehaven inddraget børnene og spurgt dem, hvilken krea-ting der kunne være sjov at lave i forbindelse med halloween. Det giver gode dialoger om forskellige ønsker. Personale oplever at kunne imødekomme flere af børnenes ønsker, som integreres i den pædagogiske praksis med blik for børnenes læring. Se eksempel 1.
I vuggestuen pågår der en mere indirekte tilgang til børns medbestemmelse. Personalet observerer børnene og justerer praksis med udgangspunkt i børnenes behov og optagethed. De fortæller, hvordan et barn havde det vanskeligt i mødet med de andre børn. De vidste, at barnet var meget glad for biler, derfor lavede de en bil-lege-zone, og her støttede de barnet i legen med de andre børn.
Både ved observationerne, og i dialogen med personalet, er indtrykket, at børnene kan sige til og fra i forhold til de planlagte aktiviteter, ligesom en perifer deltagelse er muligt, når de voksne vurderer det relevant. Børnene får i udgangspunktet mulighed for at deltage på den tryggeste måde. I både børnehaven og vuggestuen opleves det, at flere børn deltager i nye aktiviteter, hvis en god og tryghedsskabende kammerat er med, og i interview med personalet fortælles det, at der er stor opmærksomhed på at sikre trivsel og læring på flere niveauer; bl.a. ved at lave forskellige gruppekonstellationer til gavn for børnenes læring.
I Træet kan man med fordel arbejde videre med børns medbestemmelse og inddrage børnenes perspektiver mere direkte.
I vuggestuen observeres en samling i forlængelse af formiddagsmåltidet. Da den voksne tager kufferten frem, viser børnene stor begejstring, og alle synger med eller benytter fagter. Det er den voksne, der holder handsken, som er symbolet på sangen, men et barn der vælger alle tre sange. De voksne er syngende og fagtende rollemodeller og deltager selv med begejstring. Det er en stjernestund, som man med fordel kan udvikle yderligere ved at få kroppen med eller fokus på mere medbestemmelse. Se eksempel 2.

Børnene observeres opdelt i mindre grupper både i dagens rutiner men også under aktiviteter. Det ses fx, når børnene skal vaske hænder inden frokost eller i garderoben efter måltider. Børnene fremstår trygge, og flere af dem kan klare mange overgange og rutiner uden voksenstøtte.

Eksempler
Eksempel 1: Om at rammesætte
Personalet fortæller under interviewet
”Vi tilpasser vores aktiviteter alt efter børnene ideer og behov, men vi laver den overordnede rammesætning. Hvis vi kan se, at nogle børn har behov for at øve deres finmotorik, sørger vi eksempelvis for, at der skal klippes i en aktivitet, som børnene har valgt. Her er det ikke vigtig at klippe efter stregerne. Det handler om at styrke børnenes selvværd ved at støtte og hjælpe dem med at klippe og blive trygge ved det.”
Eksempel 2: Samling i vuggestuen
Den voksne tager den blå kuffert ned fra hylden. Den rystes, og den voksne siger: 
Voksen: Skal vi sige hej og godmorgen?”. 
Børnene: ”Jaaaa…(begejstrede)”. 
Der tælles til fire med ord og fagter. Derefter synger alle godmorgensang, hvori alle børn nævnes. Derefter får et barn lov til at vælge et handskedyr, som den voksne tager på, og der synges en sang knyttet til dyret. Det samme barn vælger også sang-dyr til nummer to og tre, inden samlingen afsluttes.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion
I Træets læreplan beskrives det, at børnefællesskaber understøttes for de yngste, ved at børnene opfordres til at drage omsorg for- og hjælpe- hinanden med de voksne som rollemodeller. Læringsmiljøerne tilrettelægges med små grupper for at øge trygheden, så børnene kan byde ind i lege. Dette skal på sigt give børnene en øget bevidsthed om at indgå i et fællesskab.
Under tilsynet blev der observeret variationer i sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og læreplanen. Der ses en gennemgående praksis, hvor forudsigelighed og deltagelsesmulighed skabes gennem rutinepædagogik. De voksne er i tæt samspil med børnene både enkeltvist og børnegrupper. Der kan udvikles på at understøtte børnenes interne samspil og blik for hinanden. Der observeres variation i personalets facilitering af eks. ”den gode samtale”. Her kan der med fordel justeres, så alle har redskaber til at understøtte udvikling via samtaler. 
I Børnehuset Træet er der en god stemning i alle rum. Der er glade børn, og de voksne fremstår rolige i kropssprog, tempo og stemmeleje, samt nærværende i igangværende aktiviteter og gøremål. Repræsentanter fra forældrebestyrelsen genkender beskrivelsen af stemningen, de glade børn og nærværende voksne.
Der opleves ligeledes en ro og nærvær i samspillet mellem børn og voksne. Generelt observeres det, at de voksne har overblik, og at voksenpositioner er koordinerede. Der arbejdes relevant i mindre grupper, hvor en voksen er sammen med en mindre gruppe børn. På alle stuer opleves det, at voksne er relevant placeret med børnene i mindre grupper med forskellige aktiviteter til børnene. Der er mulighed for, at børnene i børnehaven dynamisk kan bevæge sig rundt efter interesse og behov. De voksne er i mange sammenhænge fordelt i forskellige positioner herunder fordybelse i aktivitet og praktisk understøttende. Det observeres ligeledes, hvordan personalet er fleksible i deres tilgang til børn og børnegrupper og guider de børn, der har behov for det. Se eksempel 1.
Under tilsynet observeres en variation i, hvordan personalet leder forskellige aktiviteter og lege. Mange fremstår tydeligt rammesættende, mens andre fremstår afventende ift. børnenes initiativer. Lege og initiativer kan med fordel udbygges, så børnenes initiativer udfoldes til flere børn, så der sker en sammenkædning mellem børnene. Man kan med fordel have en opmærksomhed på at styrke personalets kompetencer til at kunne veksle mellem en foran-, -ved siden af og -bagved position i legen med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i legefællesskaberne. Se eksempel 2. 
Det ses, hvordan børnene med voksenguidning selv kan tage overtøj og støvler på og af; både i vuggestuen og i børnehaven. Her er de voksne støttende, og børnene lykkes med at løse opgaver i en god atmosfære. Efter endt opgave er børnene synligt stolte og får anerkendelse fra de voksne. Denne praksis kan med fordel udbredes til at understøtte den sociale udvikling ved at sammenkoble børnene, så de samarbejder og hjælper hinanden med den voksne som guide.
Medarbejdernes samspil internt fremstår professionelt. Personalet observeres kort samtalende og koordinerende ift. dagens gang. Stemningen mellem personalet er positivt. Det er indtrykket, at personalet internt har korte dialoger eller anvisninger. Efterfølgende ses det, at de voksne er tilbage i deres nærvær med børnene.
Forældrene fortæller under dialogen, at de genkender de beskrivelser der er i tilsynsrapporten. Forældrene oplever at de årlige trivselssamtaler har stor værdi, her opleves en ligeværdig dialog om børnene ressourcer og læring.

Eksempler
Eksempel 1: Formiddag i børnehaven
En voksen er på stuen med syv børn. Et barn har behov for særlig støtte, og den voksne er tæt på dette barn, mens vedkommende samtidig har blik for de to grupper af børn, der leger i hver deres zone. Den voksne veksler mellem de 3 zoner. Tre børn kommer ind efter at have været i et krea-værksted: 
Voksen: ”X, var det sjovt at lave græskar?” 
X: ”Ja (smiler)”. 
Voksen: ”Jeg glæder mig til at se dit græskar. Hvad vil du lave nu?”.
X vil lege med klodser. Den voksne nikker, og X gå i gang med at lege.

Eksempel 2: Formiddag i vuggestuen
Tre børn og en voksen leger med LEGO. Et barn tager en legoklods på fingeren:
Voksen: ”Hvad gør den? [pause]. Den sidder fast på din tommelfinger”. 
Barnet smiler og gentager legen. De to andre børn kigger på.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter; både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion
Træets rutinepædagogik og struktur bærer præg af tydelige og forudsigelige rutiner men også en fleksibilitet til at gøre undtagelser, når et barn har særlige behov. Det observeres i både vuggestuen og i børnehaven, hvordan de voksne tilpasser deres forventninger og krav til børn, der har behov for mere tid i garderoben eller ikke ønsker at deltage i en aktivitet. Se eksempel 1.
Under frokostmåltidet i børnehaven observeres det, at de voksne er nærværende. De voksne er spisende rollemodeller, sætter ord på maden, smager og er ledende på samtalen rundt om bordet. Der er en god stemning, og alle børn spiser og taler. 
Der kan med fordel arbejdes med børnenes selvhjulpenhed og samspillet i forbindelse med måltidet i vuggestuen. Det observeres, at vognene er dækket med små kander, men ikke alle personaler benytter de små kander, og når de benyttes, er mængden af vand begrænset, hvorved børnenes sanselige læring hindres. Der observeres variation i, om børnene selv får lov til at smøre deres mad. Samspillet mellem voksne og børn fremstår lidt tilfældigt og kan med fordel løftes med fokus på ”den gode samtale” og sammenkædningen af børnene.
I garderoben observeres en god praksis, der understøtter børnene selvhjulpenhed, selvværd og selvtillid. Se eksempel 2.
På tilsynet observeres en god balance mellem voksenstyrrede aktiviteter, spontane aktiviteter og leg. De voksne rammesætter dagens forskellige aktiviteter og overgange. Det observeres, at der ofte er én voksen, der er rammesættende, mens de øvrige voksne har andre funktioner, der understøtter aktiviteterne. 
De fysiske rammer fremstår med variation mellem vuggestue og børnehave. Fælles for alle rum er, at der er indrettet med legezoner, legetøj og materialer, der passer børnegruppernes funktionsniveau. I alle rum er børns værker og kreative udtryk udstillet.
Børnehaven fremstår lys og indbydende. Stuerne er velindrettede og bærer præg af tydelig og velovervejet kodning, som børnene nemt kan benytte. I børnehaven ses stationære læringstavler på vægge og gulv. 
Vuggestuen fremstår med rod og synes ”ufærdig” og lidt mørk. Der bør i vuggestuen være en opmærksomhed på mere legetøj og bøger i børnehøjde. Flere steder kan der med fordel opmærkes med billeder på legekasse og bøger. 
Begge huse har fællesrum med rig mulighed for mange lege og aktiviteter i mindre og større grupper. Dog bærer vuggestuens fællesrum præg af at være lidt udefineret og syner primært som et gennemgangsrum.
På tilsynet ses der opslagstavler med voksenpædagogisk vejledning. Der er ugeplaner, bordplaner og formidling af pædagogisk viden. Personalets mødeskema er ophængt på alle stuer.

Eksempler:
Eksempel 1: Formiddag i børnehaven
En voksne kommer ind på stuen for at hente tre børn til krea-værkstedet, hvor der laves græskar. Den voksne vil gerne have tre bestemte børn med. 
Voksen: ”X, du skal med mig ind og lave græskar”. 
X: ”Jeg vil ikke med, jeg vil ud”. 
Voksen: ” Har du ikke lyst X? [pause]. Det er ok”.
Voksen: ”Vi går ud og leger, når vi har spist frokost, vil du gerne ud nu?”. 
X: ”Jeg vil gerne lege med Y”. 
Voksen: ”Y er ude og lave flagermus, men du kan lege med Z”. 
X: ”Ok, jeg vil gerne lege med Z”. 
X sætter sig over til Z, og de leger med biler. 
Eksempel 2: Garderobesituation i vuggestuen:
Voksen til barn: ”Vi skal på tur, du må gerne finde dine overtræksbukser”.
Hvorefter den voksne guider barnet med ord og handling.
    Voksen til barn: ”Hov X, du har da fået bananfødder. Flot at du selv tog støvlerne på, men nu hjælper jeg dig med at tage dem rigtigt på.”

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.
Delkonklusion:
I læreplanen beskrives det, hvordan der arbejdes på at udvikle et fælles sprog for, hvordan de i Træet beskriver og omtaler den pædagogiske praksis; både i forhold til det sagte og det nedskrevne sprog.
Med udgangspunkt i interview med medarbejderne er indtrykket, at Træet lever op til deres læreplan. Personalet beskriver, hvordan der arbejdes med en bevidst faglig pædagogisk ambition. Praksis justeres med udgangspunkt i børnene behov. Se eksempel 1.
Det pædagogiske personale har fagligt bevidste refleksioner, og de laver justeringer i de pædagogiske læringsmiljøer, så der er blik for at sikre børnenes trivsel og udvikling. Denne refleksion pågår struktureret ift. afsat tid og med bevidst metodevalg. Træet arbejde med metoder, der sikrer systematisk refleksion og evaluering der understøtter en stærk læringskultur.
I samtale med personalet fremgår det, at der pågår en eksemplarisk praksis i forhold til vurderingen af de enkelte børns trivsel. Der laves årlige trivselsvurderinger på alle børn, hvori forældres perspektiver inddrages og drøftes på trivselsmøder. Personalet laver en trivselsvurdering i ”Hjernen og hjertet”, og forældrene inviteres til at komme med deres vurdering, som drøftes på et møde. Særlige opmærksomheder deles på tværs af husene, så alle personaler ved, hvis et barn har behov for individuelle hensyn eller hjælp. Denne praksis lever op til læreplanens krav om at følge børnenes progression samt blikket for hjemmelæringsmiljøet. I praksis observeres det også, hvordan børnene har forskellige muligheder for at trække sig og tilbydes differentieret støtte. 
En medarbejder fortæller i personaleinterviewet, at de har en god systematik ift. ugentlige stuemøder, hvor de kan drøfte børnesager, ugeplan, pædagogik samt deres arbejde med positioner og rutiner. Når noget ”driller”, aftaler de en fælles pædagogisk retning, som de deler med deres kolleger på andre stuer, så det sikres, at alle har relevant viden. 
Under interviewet fortæller personalet, at der er en fast ramme for stuemøder, husmøder og personalemøder. Der er faste dagsordener på alle møder og personalet beskriver en faglig praksis med blik for vidensdeling, refleksion og evaluering. Personalet beskriver yderligere, at observation og justering af praksis allerede er en del af deres faglighed, der pågår hele tiden. De beskriver også, at megen reflektion og evaluering foregår mundtligt og er en integreret måde at arbejde på. I Træet benyttes SOS, refleksions -og evalueringsmodelen samt SMITTE til at understøtte refleksions -og evalueringskulturen. Man kan med fordel inddrage børnenes perspektiver i den eksisterende evalueringspraksis, så børnene får en mere direkte stemme.  
Personalet beskriver, at pædagogisk forberedelse giver ekstra tid til mere grundig evaluering, refleksion og beslutninger. Tiden har betydning for kvaliteten for børnene. 
Personalemøder benyttes til orientering og tid til fordybelse i pædagogiske emner; eksempelvis planlægning af pædagogiske aktiviteter i løbet af sommerperioden. Disse evalueres også, så der er et konstant fokus på refleksion, evaluering og læring.

Eksempler
Eksempel 1: Pædagogiks fokus
Under interview med personalet fortæller de, at praksis justeres:
X: ”Vi havde observeret, at flere børn havde det vanskeligt med følelseshåndtering, så vi drøftede det på et stuemøde og et husmøde. På den baggrund planlagde vi et fokus på følelseshåndtering. Vi brugte eventyret ”Den grimme ælling” som fælles tema og tilrettelagde de pædagogiske aktiviteter, så alle arbejder i denne retning. Eventyret var vores overordnede tematik i hele børnehaven i hver ende af huset, på de enkelte stuer og i vores 3 grupper på tværs (rød, gul og grøn)”.